Socialrådgiver i København
▶Mødrehjælpen◀s voldsindsats
Stillingen er forankret i ▶Mødrehjælpen◀s voldsindsats, som tilbyder rådgivnings- og terapeutiske behandlingstilbud til voldsudsatte, som er eller har været udsat for fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk, digital og/eller materiel vold fra en nuværende/tidligere partner. Voldsindsatsens behandlingstilbud hjælper ligeledes den voldsudsattes børn, som har været udsat for eller oplevet vold i hjemmet. Vi tilbyder en differentieret rådgivning- og behandlingsindsats til voldsudsatte forældre i hele landet både telefonisk og digitalt samt ved fysisk fremmøde i vores rådgivningshuse i København og Aarhus. Rådgivning- og behandlingsindsatsen har eksisteret i mere end 15 år og står i dag på et højt fagligt specialiseret fundament, med fokus på stabilisering af den voldsudsatte og reduktion af følgevirkninger af den oplevede vold.
Indsatsens medarbejdere arbejder i to teams – et team i Aarhus, samt et team i København. Du vil blive ansat i ▶Mødrehjælpen◀s rådgivningshus i København, hvor der i rådgivningen arbejder ca. 28 medarbejdere. Du vil også samarbejde tæt med teamet i Aarhus. De to teams består af socialrådgivere, psykoterapeuter, psykologer og en pædagog, som er fagligt engagerede og med et skarpt fokus på at tilbyde og videreudvikle den helhedsorienterede rådgivning- og behandlingsindsats. Vi er en afdeling, der arbejder tæt sammen og altid hjælper hinanden, så vi får de forskellige opgaver/aktiviteter til at spil...